Pomelo salat (Yum Som-O)

Pomelo Salat (Yum Som-O) er en nem, frisk og lækker ret, som fungerer perfekt som både forret eller salat. De fleste supermarkeder har idag pomelo på hylderne. Men det er sjældent vi støder på den i det danske køkken. I Thailand er denne lækre og friske frugt dog noget mere populær og bruges ofte i salater som denne. Den spises også som alm. frugt når man har lyst til en snack. Hvis du syntes den minder lidt om en grapefrugt, så er det fordi den grapefrugt vi kender i dag, faktisk er en krydsning imellem en pomelo og en appelsin. Velbekomme!

Antal personer:

2 – 3 personer (som forret eller tilbehør)

Ingredienser:

Dressing
1 spsk. rørsukker
2 spsk. lime saft
2 spsk. fiskesovs
2 – 3 røde chilier (eller efter smag)

Salat
400 gr. Pomelo (forskellige størrelser)
2 spsk. revet kokos
2 spsk. peanuts
2 spsk. tørrede rejer
2 stk. skalotteløg (skåret i tynde skiver)
2 stk. kaffir limeblade (fint snittet)
2. spsk. citrongræs (skåret i tynde skiver.
2 spsk. østerssovs
2 – 3 stk. mynte blade (finthakket)
Evt. lidt frisk koriander
Evt. lidt friske stegte rejer til at toppe salaten med.

Opskrift:

  1. Rens din pomelo og del den i forskellige størrelse. Det er nemmest at skære den i 4 el. 8 dele og så brække skin osv. fra hinanden.
  2. Rens dine chilier og mos dem i en morter til de har en pasta-agtig konsistens (Du kan også bruge en blender)
  3. Tilsæt rørsukker og mos videre til dit sukker er knust.
  4. Tilsæt limesaft og fiskesovs og rør godt rundt. Stil til side.
  5. Rist din kokos og peanuts på en pande til de begynder at blive lidt brune. Tag dem af og stil til side.
  6. Skær dine skalotteløg i tynde skiver.
  7. Rens citrongræs og skær dem i tynde skiver.
  8. Skær dine kaffir limeblade i tynde strimler.
  9. Mos dine tørrede rejer i en morter eller blender.
  10. Hak dine mynteblade fint.
  11. Bland alle ingredienser i en skål, tilsæt din dressing og bland det hele godt og grundigt.
  12. Hvis du ønsker at bruge mynteblade og rejer, toppes salaten med disse til sidst inden servering. Velbekomme!

Noter:

Dressingen  skal passe til din pomelo, så smag på den inden du starter. Er den meget sød, så tilsæt lidt mere limesaft til din dressing. Er den sur, så tilsæt mere sukker.
Denne opskrift laves rigtig med thaichilier og smager fantastisk. Dog kræver det en hærdet chili mave at nyde den originale version, så jeg har skiftet thai chilierne ud med alm. røde chilier

3 måneder ago

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.