Køkkenudstyr

Thaimad er rent tilbedredningsmæssigt ret simpelt – hemmeligheden er de friske råvarer og de lækre krydderier.

Derfor kræver tilberedning af thaimad kun nogle få simple reskaber: Kniv, skærebræt og en wok.

Wok
En wok har været brugt i flere hundrede år i Østen. Den kan bruges til stort set alt madlavning, f.eks. lynstegning, friture, gryderetter og dampning. Det er det mest essentielle køkkenudstyr når vi taler thaimad. En wok er dyb og rund og kommer i alle størrelser. Jeg vil anbefaler du får en wok der er minimum 32 cm i diameter – så er du dækket ind.
Den fås i den klassiske model med rund bund, som skal stå i et stativ over et gasblus. Men der findes massere af wok’s med flad bund til et komfur og så fås den i mange forskellige materialer. Hvis du har en induktionskogeplade, vil du desværre have svært ved at finde en god wok. En rigtig god wok er bedst på et gasblus. Men frygt ej, en dyb pande eller en sautepande kan sagtens fungerer.

Knive
En god tung kokkekniv er uundværlig. I Thailand bruger man en klassisk kløvekniv. Den er et godt all-round værktøj, men er efter min mening tung at arbejde med i længden. Den kan klart anbefales at prøve. Personligt er det dog en klassisk kokke kniv der bruges til alt thai-madlavning.

Skærebræt
Et essentielt produkt i nærmest alt madlavning. Men du finder meget få madkulturer, hvor du skal skære, hakke og snitte så meget, som du skal i det thailandske køkken. Det er derfor en rigtig god ide at vælge et kvalitetsskærebræt i en god tykkelse – især hvis du vil bruge en kløvekniv.
Når man skal snitte grøntsager fint, er der ikke noget være end et dårligt skærebræt der vipper.
Husk at behandle et nyt skærebræt med vegetabilsk olie inden brug og husk at vaske det lige godt på begge sidder når du gør det rent. Vasker du det kun på den ene side, så begynder træet at bue.

Det er meget vigtigt at du ikke kommer dit træskærebræt i opvaskemaskinen, det vil vil gøre at træet slå revner. Husk at gøre det rent lige efter brug, ellers vil madresterne trænge ind i træet.

Når det så er sagt, så indrømmer jeg gerne at jeg bruger meget mere udstyr i mit køkken. For der findes en masse køkkenredskaber der kan lette arbejdet.

Personligt bruger jeg følgende:

Stavblender
Mandolinjern
Morter
Køkkenmaskine
Chopper