Stegt oksekød med grøntsager og østerssovs (Nuea Pad Nahm Man Hoi)



Stegt oksekød med grøntsager og østerssovs (Nuea Pad Nahm Man Hoi) er et godt alternativ til børn eller voksne med lidt sarte maver eller hvis du bare vil have en pause fra den stærke mad. Det er en god ret at have med, hvis du planlægger at servere flere forskellige thairetter, især hvis de andre er stærke. Retten smager ikke bare fantastisk, den ser også rigtig flot ud.

Antal Personer:

3 – 4

Ingredienser:

250 gr. oksekød. (kåret i mindre stykker.)
1 stk. forårsløg  (skåret i skiver) – alm. løg kan erstatte forårsløg
1 – 2 fed hvidløg (skåret i tynde skiver)
1/4 broccoli (delt i små stykker – brug gerne broccolistokken også)
1/2 rød peber (skåret i mindre tern)
1 – 2 spsk.. sesamfrø
3 spsk. østerssovs
1 spsk. fiskesovs
1 tsk. rørsukker
Frisk peber
Olie til stegning

Opskrift:

  1. Skær dit oksekød ud.
  2. Skær broccoli, forårsløg, hvidløg og rød peber.
  3. Rist sesamfrøene gyldne på en tør, varm pande. Sæt til side og afkøl.
  4. Varm olien i en wok eller sautepande. Den skal være godt varm.
  5. Steg oksekød. Det skal gerne have lidt kulør på begge sider, men pas på det ikke bliver tørt.
  6. Sæt oksekødet til side
  7. Varm panden op igen – tilsæt lidt mere olie, hvis nødvendigt.
  8. Tilsæt broccoli, løg og rød peber. Rør godt rundt i det med jævne mellemrum, så du får det med der sætter sig fast på panden. Steg i ca. 5 minutter.
  9. Tilsæt kød, østerssovs, fiskesovs, sukker og peber.
  10. Rør godt rundt indtil det hele er blandet godt.
  11. Smag til med fiskesovs.
  12. Drys sesamfrø over retten
  13. Server med ris eller nudler

Noter:

Retten kan serveres med det meste kød, men personligt foretrækker jeg oksekød, da det giver mere kraft og volume til retten.

3 måneder ago

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *