En mere klassisk thai dessert, som ofte deler vandene. Enten er man fan eller også er man ikke.
Bønner er ikke en ingrediens vi forbinder med desserter herhjemme og netop derfor er det ikke alle der er fan. Personligt syntes jeg det er en lækker dessert og samtidig er den tro mod det thailandske køkken.
Det er overraskende nemt at lave, det sværeste er faktisk tit at skaffe den ægte mungbønne,
Antal personer:
6 personer
Ingredienser:
225 g flækkede mungbønner
100 g tørret kokos
1 æggeblomme
125 g sukker
1¾ dl vand
Opskrift:
- Kom mungbønnerne i en gryde og dæk med et lag vand på 4 cm.
- Kog op og kog videre i 30-35 minutter ved middel varme, til bønnerne er fuldstændigt møre.
- Dryp bønnerne omhyggeligt af, kom dem i en skål og mos dem fint.
- Tilsæt kokos og æggeblomme og bland det hele til en fast dej.
- Fordel dejen i valnøddestore kugler og form dem i æggefacon.
- Kom sukker og vand i en gryde og varm langsomt op under omrøring, til sukkeret er opløst.
- Skru ned for blusset.
- Sænk omhyggeligt 1-2 boller ad gangen ned i sukkerlagen og kog dem forsigtigt i 2-3 minutter.
- Tag dem op med en hulske og læg dem på et serverings fad.
- Når alle mungbønne-boller er kogt, øses lidt sukkerlage ud over dem på serverings fadet. Dessert skal være kold inden servering.
Noter:
Der skal bruges mungbønner, der minder om store butter beans (en slags limabønne). Ellers opnås der ikke den rette konsistens.
Type ret: Dessert