Kylling satay med peanutssovs

Satay er kort fortalt kød på spyd, serveret med en sauce. Kødet kan være stegt, grillet eller varmet i ovnen. Nogle foretrækker hele stykker kød, mens andre helst vil skære nogle firkantede tern og putte på spydet. Satay kommer oprindeligt fra Java regionen i Indonesien – faktisk er satay en nationalret i Indonesien. Men retten er så populær, at du finder den i det meste af Asien. Og Satay kan fås, uanset om du spiser hos et gadekøkken eller en dyr restaurant. Men jeg har valgt at tage den med her, da det er en meget populær ret i Thailand, især for børnene. Primært fordi den smager fantastisk, men også fordi den er et afbræk fra den til tider ret stærke thaimad.

Antal personer:

4

Kylling og marinade

Ingredienser:

Kylling og marinade

  • 800 g kylling
  • 1 rød chili
  • 3 fed hvidløg
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 2 spsk. sesamolie (eller alm. olie)
  • 2 spsk. sirup
  • 4 spsk. lime
  • Friskrevet ingefær

Peanutsovs

  • 2 spsk. kokosolie
  • 1 lille finthakket løg (skalotteløg)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. rød karrypasta
  • 5 – 8 kaffir limeblade (efter smag)
  • 2 spsk. soya
  • 1 spsk. fiskesauce
  • Lidt frisk limesaft
  • 175 ml. kokosmælk
  • 3 spsk. peanutbutter med crunch
  • 2 håndfulde hakkedes peanuts (Kan undlades men giver en god konsistens)

Opskrift:

Kylling og marinade

    1. Start med at skære kyllingen ud.
    2. Skræl din ingefær.
    3. Rens dine chilier og hvidløg.
    4. Hak hvidløg, chilier og ingefær fint i en minihakker.
    5. Put kylling, chili, ingefær, hvidløg, sesamolie, fiskesauce, sirup og lime i en pose og lad det stå i min. 12 timer.
    6. Træspyd lægges i vand natten over.
    7. Put kylling på spyd og steg kyllingen på pande, grill eller i ovnen. De bedste spyd laves på grillen. Jeg putter dem dog tit i ovnen for nemhedens skyld. De skal have ca. 20 min. ved 75 grader.

Peanutsovs

  1. Hak peanuts til de har en semigrov konsistens.
  2. Hak hvidløg og løg fint.
  3. Put kokosolien i en gryde. Varm det op indtil kokosolien er smeltet og er varm.
  4. Put hvidløg, løg og den røde karrypasta i gryden.
  5. Svits i et par minutter, tilsæt de øvrige ingredienser.
  6. Rør godt rundt og lad det simre indtil konsistensen er tyk nok til, at det bliver hængende på kyllingen. Pas på det ikke bliver for varmt, så skiller det.

Noter:

Retten fungerer fint som en forret. Skal du bruge den som hovedret skal der selvfølgelig serveres noget til. Den nemme løsning er at servere ris. Det kan dog godt blive lidt kedeligt med ris til da der kun er peanut sovsen til at give risene smag. Jeg serverer den tit sammen med min stærke thailanske salat med agurk når det skal være som hovedret.

10 år ago

16 Kommentarer

  1. Fantastisk lækkert! Lavede retten på en almindelig hverdag, det krævede bare at kyllingen blev lagt i marinaden fra om morgenen og så var det meget enkelt med peanutsovs, ris og agurkesalat. Jeg er fan og det er familien også 🙂

    1. Hej Diana.

      Det er nemlig rigtig lækkert. Og nemt. Jeg er glad for retten er lige så populær hos jer, som den er hos os.
      Når man laver peanutsovsen, så kan man fint lave den dagen i forvejen hvis man har bedre tid der. Den bliver absolut ikke dårligere af at stå lidt.
      Det samme gælder i øvrigt de fleste af de gryderetter jeg har opskrifter på.

      ///Kristoffer

  2. Wauw er positivt overrasket over hvor lækker det smager!! Og den sovs. Kan ikke finde ord for den – det er VIRKELIG en god opskrift

    1. Tak for den pæne ord. Vi er også selv ret vild med den. Det vi især godt kan lide er at det er så nemt at varierer sovsen. Lidt mindre rød karrypaste og den bliver ikke så stærk. Lidt færre limeblade og den bliver mindre eksotisk.
      Dvs. den kan serveres for alle, uanset om det er niecen på 4 eller kammeraten der har boet i Thailand.

      ///Kristoffer

  3. Hej:-) Jeg kan SE, på denne ret at jeg kan li den.. Tid har jeg aldrig nok af, så… Kan jeg lave stører portioner og fryse ned, eller vil det skille? Mvh

    1. Hej Barbara.

      Du kan sagtens fryse din peanutssovs.
      Når sovsen bliver kold, så vil du opleve at lidt fedstof fra din karrypaste og kokosolie er i toppen. Det kan godt se ud som om sovsen er skilt når du skal varme den op igen.
      Men det burde blive okay når du rører godt rundt i den og den bliver varm. Lidt ekstra væske kan nogle gange hjælpe på det.

      ///Kristoffer

  4. Hejsa…. vil prøve din opskrift i morgen og glæder mig. Men bliver lige i tvivl om kokosen i peanut saucen… for de skriver kokosmælk i engrienser men olie i opskriften… tak 🙂

    1. Hej Barbara

      Der bruges både kokosolie og kokosmælk i opskriften 🙂
      Man starter ud med kokolien og steger af i den.

      Kokosmælken kommer i til sidst med de sidste ingredienser.

      ///Kristoffer

  5. Hej, hvor er det bare en lækker opskrift!
    Jeg bliver bare lidt “forskrækket” over chilidelen. Bliver den ikke meget stærk med den mængde, og hvad siger børnene til det?

    1. Hej Christie

      Chilien i marinaden er slet ikke spicy.
      Du kan med fordel bruger ½ skefuld rød karry paste hvis I ikke er vant til stærk mad. Den kan godt være lidt spicy.

      ///Kristoffer

  6. Hej

    Jeg har lavet retten til i aften og fulgt opskriften uden dog at være helt perfid med afmålingerne. Saucen var tyk og homogen fra start, og jeg lod den stå ca 5 minutter for svag varme for at trække smag. Herefter var den nærmest skilt og ikke til at røre ensartet igen. Den har ikke været afkølet. Nogen bud på hvordan jeg redder den? Har ikke ingredienser til at starte forfra.

    Mvh Lise

    1. Hej Lise

      Hvis det bliver alt for varmt, så kan det godt skille.

      Måske du kan få den samlet igen ved at tilsætte lidt koldt væske (kokosmælk, mælk eller vand.) i sovsen, evt. lidt salt i og pisk det grundigt.

      Men pas på det ikke bliver for varmt igen.

      ///Kristoffer

  7. Skal saucen være varm eller kan man lave den i forvejen og blot servere kold til?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.