Stærk thailansk salat med agurk

Stærk thailansk salat med agurk

Denne opskrift er taget med hjem fra Thailand. Vores lokale kok elskede selv denne salat. Den findes også en version med papaya, men da jeg ikke bryder mig om papaya foreslog vores kok denne version. Mit bud er at den originale version er den med papaya, men jeg er ligeglad. Den her salat er fantastisk.

Antal personer:

Som tilbehør til hovedret: 3 – 4
Som sidedish til f.eks. kylling satay: 2

Ingredienser:

  • 1 stk. agurk.
  • 10 stk. cherry tomater.
  • 4 – 8stk. friske røde chilier (uden kerner).
  • 4 fed hvidløg
  • 2 – 3 spsk. peanuts (tilsæt evt. flere, alt efter smag).
  • Evt. 2-3 lange slangebønner
  • Evt. 1 spsk. tørrede rejer
  • 2 spsk. fiskesovs.
  • 2 spsk. lime saft (helst saft fra friske lime, men andet kan også bruges).
  • 1 tsk. sukker.

Opskrift:

  1. Skyl og dine  cherry tomater. Put dem i en skål og mas dem, så saft og kerner flyder ud, men uden at ødelægge dem helt.
  2. Riv en hel agurk groft på et rivejern og bland det i skålen med tomaterne. Agurkesaften skal med over i skålen.
  3. Hak hvidløg og chili fint. Jeg putter det hele i en min minihakker, men du kan også bruge en morter. Put de fint hakkede chilier og hvidløg ned til tomater og agurk.
  4. Tilsæt herefter fiskesov, sukker og limesaft og bland det godt rundt.+
  5. Lige inden servering blandes peanuts i salaten og det hele vendes godt. Tilsætter du peanuts tidligere, så bliver de en smule bløde i det.

Noter:

Det er meningen at denne salat skal være stærk. Jeg bruger selv 6 røde chilier når jeg laver den. Men du bliver selv nød til at prøve dig frem og have dine gæster i tankerne når du tilsætter chili. Når jeg har besøg af dem jeg var i Thailand med, kan den godt få 8 chilier, men når svigerforældrene er på besøg, så er der kun 4 chilier i retten. Vi fik retten med slangebønner, men jeg foretrækker personligt at serverer den uden. Men det må du selv vurderer. Det samme gælder rejerne, som jeg springer over for det meste, især når det skal gå lidt stærkt. Salaten kan med fordel laves i forvejen, da den har godt af at trække lidt. Jeg laver den tit som det første når jeg laver thai mad en aften.

Server det i en skål som en almindelig salt eller anret det direkte på hver tallerken, gerne oven på nogle friske salatblade.