Rissuppe med svinekød (Khao Tom muh)



Spis hvad de lokale spiser og prøv denne rissuppe. De lokaler spiser den både om morgenen og om aftenen. Det er en god ret som plejer maven.
Personligt spiste jeg den altid med tømmermænd.
Retten er endnu en opskrift der er kommet til Thailand fra Kina. I Thailand er retten dog tilpasset og blandt andet gjort mere spicy ved at tilsætte tørret chili.

Antal personer:

Retten er til 2 – 3 personer

Ingredienser:

  • 200 g hakket svinekød (jeg forestrækker at lave små kødboller. Retten på billedet er dog med hakket kød)
  • 3 dl. ris
  • ca. 1 l vand
  • 1 spsk. fiskesovs
  • 2 foråsløg
  • 4 fed hvidløg
  • 4 spsk. neutral olie
  • 2-3 spsk hakkede korianderblade
  • Chilipulver
  • Peber
  • Evt. lidt svampe

Opskrift:

  1. Kødet formes til små kødboller (jeg laver dem ca. 3 cm i diameter).
  2. Hvidløgene hakkes fint i en minehakker
  3. Olie kommes på en varm pande. Når olien er meget varm, tilsættes hvidløg (pas på de ikke brænder på)
  4. Tag hvidløgene af panden når de er gyldenbrune.
  5. Forårsløg snittes fint
  6. Korianderblade hakkes groft
  7. Risene koges i ca. 15. minutter
  8. Kød tilsættes og koger med i ca. 10 minutter.
  9. Når konsistensen skifter og bliver mere fast, tages den af varmen.
  10. Fiskesovs tilsættes (og lidt peber)
  11. Suppen hældes i skåle og korinder, forårsløg, stegte hvidløg og lidt chili pulver hældes over.

Noter:

Stil evt. en skål med chili på bordet så folk selv kan dossere. Retten er typisk ikke stærk, men nogle steder kan den godt have lidt bid.
Du kan i øvrigt erstatte kødet med stort set alle andre slags kød. Du kan endda bare putte hakket kød direkte i hvis du har travlt.





7 år ago

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *